Personlig lederudvikling - individuelt forløb eller ledergrupper
Har du det der skal til?
Oplever du at være i tvivl om, hvorvidt du slår til som leder? Har du de rette værktøjer - og er du klædt på til at arbejde med at lede relationer og mennesker? Kan du - på samme tid - fremstå fast og sikker, men også tillidsvækkende og empatisk?
Er du for lidt eller for meget leder?
Er du tilbageholdende med at gå ind i svære samtaler, konflikter og situationer, hvor du risikerer at miste kontrol over situationen? Eller oplever du at have svært ved at tøjle eller forstå følelser som fx vrede, frustration, usikkerhed eller magtesløshed - både hos dig selv og andre?
I et forløb hos mig får du værktøjer til at stå stærkere i dit lederskab. Ved at forstå dine og andres reaktionsmønstre, vil du blive bedre til at kommunikere med dine medarbejdere, kolleger og ledere.
Ansvaret er dit - god ledelse starter hos dig
Jeg vil guide dig til at kende og forstå dine styrker og talenter. Du kommer til at fremstå stærkere og være mere i balance med dig selv, og vil kunne skabe bedre resultater for dig selv og andre.
Du kan blive præsenteret for både traditionelle ledelses- og styringsværktøjer, kommunikationsredskaber og mere dybdegående psykologiske metoder, der giver større forståelse af dig selv som menneske, din adfærd og de roller, du indtager. Sammen finder vi frem til, hvad der passer lige præcis til dig og din situation, og hvor din værktøjskasse trænger til at blive styrket.
Få succes OG høj livskvalitet
Min filosofi er, at for at få succes og høj livskvalitet, så skal du bruge din tid og energi på dine styrker - der, hvor du bruger dine naturlige talenter, undgår du at blive drænet for energi. Men du kan have oplevelser og historier med fra tidligere, som hindrer dig i at nå i mål.
Skal vi sammensætte et forløb til dig?
Hvis du har det der skal til? Så lad os komme i gang!